Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dit barns udvikling og trivsel

Fællesskab, respekt og tryghed er nogle af de værdier, der er centrale i Reerslev Skoles landsbyordning.

Værdierne understøttes i hverdagen af den måde, som vi er sammen på både i grupper og på tværs af alder, hvor den gode adfærd og trivsel sættes i fokus og som er en vigtig og naturlig del af arbejdet med og for dit barns trivsel og udvikling.

For at fremme trivslen generelt har vi forskellige former for indsatser i løbet af et skoleår på flere niveauer, som en del af vores trivselspolitik.

Vi arbejder med den generelle trivsel individuelt og på gruppeniveau, hvilket dels kan ses i vores trivselsfolder, antimobbestrategi og samvær -og ordensregler (se dokumenter nedenfor)

Trivselsfolderen er udarbejdet i samarbejde med elevrådet, personale og fællesbestyrelse. I trivselsfolderen kan det ses, at vi arbejder med værdier og ikke regler og at der derfor heller ikke beskrives nogen straf eller sanktion, hvis man bryder de forventninger, som er beskrevet. Folderen skal hjælpe både børnene og voksne til at fastholde et trygt og rart fællesskab, som giver plads til udfoldelse for alle.

Vi håber, at alle vil tage godt imod budskabet og være med til at sikre at Reerslev Skoles landsbyordning fortsat er et rart sted at være.

Antimobbestrategi

Målet med en fælles antimobbestrategi er, at ingen børn bliver mobbet. Skulle det alligevel ske, at et eller flere børn oplever mobning tæt på er denne strategi et fælles udgangspunkt for hvordan forældre, personale og ledelse håndterer sager, når der forekommer mobning.

I Reerslev Skoles landsbyordning tror vi på, at en god start på livet i trygge og nære omgivelser er essentiel for barnets forudsætninger for at skabe et godt fundament og dermed flere muligheder i fremtiden.

Antimobbestrategien er udarbejdet af fællesbestyrelsen, elevrådet og landsbyordningens pædagogiske personale. Strategien opererer på flere niveauer:

Forældredel med handleanvisninger

Forebyggende indsatser

Håndtering af mobning, som en del af en handleguide.

Forankring af antimobbestrategien

Revideringen af antimobbestrategien sker som udgangspunkt hvert andet år.

I 2021 blev der udfærdiget en håndteringsplan for adfærd omhandlende samværs-og ordensregler som en ramme for, hvordan vi ønsker at vi er sammen i grupper og på tværs af alder, hvor den gode adfærd og trivsel er i fokus. Se dokument nedenfor

Trivselsmåling

Her kan du se rapporter for National Trivselsmåling 2023

  • Skolerapport 0.-3. klassetrin (se dokument nedenfor)
  • Skolerapport 4.-6. klassetrin (se dokument nedenfor)