Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

SFO

Velkommen til SFO Viben – et pædagogisk tilbud til dit barn

De kommunale SFO'er i Høje Taastrup Kommune er mere end et pasningstilbud. De er et kvalificeret pædagogisk tilbud til børn, som går i 0.-3. klasse i en folkeskole i Høje Taastrup.

I SFO Viben er der ansat 4 pædagoger, som planlægger og gennemfører aktiviteter for og med pt. 90 indmeldte børn, som går i Reerslev Skoles landsbyordnings SFO.

Da vi er en uddannelsesinstitution er der også en pædagogstuderende tilknyttet SFO. 

I hverdagen er der fokus på, at det enkelte barn og børnefællesskaber trives, ved at skabe gode muligheder for at danne og vedligeholde venskaber/legerelationer i de rammer og pædagogiske aktiviteter, som pædagogerne skaber.

Yderligere informationer om SFO Viben kan findes i vores velkomstfolder (se fil nedenfor).

SFO Viben kan kontaktes på tlf: 43 35 29 50

Der er telefontid i SFO Vibens åbningstider. Udenfor SFO Vibens åbningstid kan I ringe til skolens kontor tlf: 43 35 22 40 indtil kl. 15.00.
I ferieperioder har SFO Viben telefontid fra 6.30 til 17.00, fredag dog til 16.30.

Henvendelser udenfor telefontid kan foregå via Aulas beskedsystem for forældre og elever. 

Åbningstider for SFO Viben

Hverdage: 

Morgenåbning kl. 06:30 - 08:00 

Mandag, tirsdag og torsdag kl. 13:15 - 17:00

Onsdag kl. 12.45 - 17.00

Fredag kl. 12.45 - 16.30

Skoleferie:
 
Mandag - torsdag kl. 06:30 - 17:00 

Fredag kl. 06.30 - 16.30


Lukkedage for SFO

Byrådet har vedtaget følgende lukkedage for SFO:

  • 3 hverdage før Skærtorsdag
  • Fredag efter Kr. Himmelfartsdag
  • Grundlovsdag
  • Mellem jul og nytår (23.- 31. december inkl.)

 

De forældre, der har behov for pasning på lukkedage vil blive tilbudt nødpasning i opsamlingsinstitution - dog ikke grundlovsdag. 

(Du finder skolens ferieplan under Ferieplan


Morgenåbning

Alle børn, som er indmeldt i SFO Viben, kan komme i vores morgenåbning kl. 6.30-8.00 alle åbningsdage.

Derudover kan børn, som går i klub og går i 3., 4. og 5. klasse også tilmelde sig SFO'ens morgenåbning.

Aktuelle takster kan ses på htk.dk

 

Mere om morgenåbning - særligt for klubbørn

Morgenåbning for 3. kl. som går i klub pr. 1. april:

For 3. klasse gælder tilbud om morgenåbning i perioden fra 1. april til og med sidste hverdag inden sommerferien.

Bemærk: i sommerferien er der ikke mulighed for tilmelding til morgenåbning for klubbørn, der går i 3. klasse.

Morgenåbningstilbud er der igen 1. skoledag efter sommerferien for nuværende 3. kl., som er kommende 4. kl.


Pædagoger – nu og for fremtiden

I SFO Viben, som er Reerslev Skoles SFO, sætter vi en stor ære i at være medvirkende til at skabe kommende generationer af pædagoger. Vi er derfor praktiksted for kommende pædagoger og har så vidt det er muligt altid en pædagogstuderende tilknyttet.
I den forbindelse er der udarbejdet en praktikstedsbeskrivelse som kan læses her (filen finder du nederst på siden).

Øvrige spørgsmål omkring muligheder for praktik og virksomhedspraktik eller andet kan rettes til Pædagogisk Leder Lars Vesterdal på 4335 2240.

Start aprilgruppen

Forældre, der har skrevet deres barn op til en plads på Reerslev Skole kan forvente at få svar ultimo februar. Distriktsbørn er sikret optagelse på skolen. Læs mere om skoledistrikter her.

Datoer til kalenderen, hvis dit barn er blevet optaget på Reerslev Skole:
Tirsdag den 2. april 2024 starter børnene i SFO Viben. 

Der afholdes velkomstmøde for forældre til børn, der skal starte i aprilgruppen onsdag den 20. marts kl. 17-18. Her bliver der orienteret om opstarten og skolestartsprojektet. 

Der afholdes grillaften for nye børn og forældre onsdag den 17. april kl. 17.30-19.00.

Dokumenter

Velkomstfolder SFO Viben 2024

Shape Created with Sketch.

Praktikstedsbeskrivelse for SFO Viben 2024

Shape Created with Sketch.